Axel Poulsen A/S er medlem af Dansk Byggeri  
 

 

Byggeleder, gerne med håndværkerbaggrund

Download som PDF

Murerfirmaet Axel Poulsen A/S, Vejen
Murerfirmaet Axel Poulsen A/S er inde i en rivende udvikling og søger derfor yderligere en byggeleder til at varetage vores byggeopgaver indenfor murerentrepriser i nybyggeri og ombygninger indenfor både erhverv og boliger.

Jobbet
Du vil indgå i et team på 4 byggeledere og vil få ansvar for dine egne byggesager.

Arbejdsopgaver

  • Du vil selvstændigt skulle styre og gennemføre flere byggesager.
  • Du skal føre tilsyn med arbejdet og deltage i formandsmøder og byggemøder.
  • Bestille og koordinere levering af materialer på pladsen.
  • Udarbejde kvalitetssikrings-, drifts- og vedligeholdelsesmateriale.
  • Sørge for, at vi arbejder i henhold til gældende krav til arbejdsmiljø og sikkerhed.
  • Ansvar for, at entreprisen realiseres tilfredsstillende med hensyn til kvalitet og tid indenfor de aftalte rammer.
  • Du skal på sigt bidrage med beregning af tilbud.
Personen vi søger
  • Er løsningsorienteret, målrettet og struktureret.
  • Formår at lede byggesager og byggepladser fagligt og økonomisk.
  • Har gode samarbejdsevner både eksternt og internt.
  • Er god til at bevare overblikket i en travl hverdag og kan håndtere mange bolde i luften ad gangen.
  • Har erfaringer med office-pakken og projektunderstøttende IT værktøjer.
Du må meget gerne have en håndværksmæssig baggrund og gerne som murer. Derudover har du baggrund som ingeniør eller konstruktør, og har kendskab til ledelse af entrepriser indenfor erhvervs- og boligbyggeri.

Virksomheden
Murerfirmaet Axel Poulsen A/S har eksisteret i over 50 år og beskæftiger i øjeblikket ca. 85 medarbejdere.
Murerfirmaet udfører alle former for muret byggeri inkl. flisearbejde, hvad enten der er tale om nybyggeri, renoverings- eller reparationsopgaver.

Vi udfører enhver form for erhvervs-, institutions- og boligbyggeri.

Vi arbejder som underentreprenører for de store landsdækkende entreprenørfirmaer, men også direkte for den enkelte bygherre.

Vi arbejder i hele landet, dog primært vest for Storebælt.

Ansøgning, tiltrædelse og aflønning
Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så send gerne ansøgningen hurtigst muligt. Tiltrædelse er snarest mulig.

Send ansøgning gerne med angivelse af referenceprojekter og referencepersoner pr. mail til: pernille@axelpoulsen.dk

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke.

Bopæl i trekantsområdet er at foretrække.

Har du brug for at høre mere eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Flemming Poulsen på tlf. 22 66 85 00 eller Pernille Skov-Poulsen på 22 66 85 10.